2-9-2010 Har overtaget teamkammeratens bil James Thompson kører i den bil, Wolfgang Treml kørte i på Ring Djursland
Når James Thompson, England, i weekenden får sin debut i Scandinavian Touring Car Cup, bliver det ikke i den bil, han har brugt til at køre sig i front i FIA European Touring Car Cup. Det bliver i stedet i den bil, som Wolfgang Treml, Østrig, kørte med på Ring Djursland for tre uger siden.
”James’ egen bil er på tredje uge ved pladesmed, for den blev godt nok bøjet, så vi sætter ham i stedet i den bil, som Wolfgang Treml kørte i,” fortæller teamejer Hans Hartmann, Herning, i en pressemeddelelse. ”Det er selvfølgelig synd for Wolfgang, der har gjort det godt, men der er desværre ikke noget at gøre ved det i den pågældende situation.”
At skifte fra en Honda Accord til en anden burde ikke være et problem.
”Udfordringen ligger i, at Wolfgangs bil har været en lille smule tungere, men det har vi arbejdet på. Den eneste reelle forskel er, at bilen er ældre, for specifikationerne er ens,” fortæller Hans Hartmann. ”Måske kan det være, at det bare er fornemmelsen af, at bilen er ældre, der gør det. Motorerne i begge vores biler er fuldt opdaterede, og Per Poulsen kørte jo i bilen sidste år, og han kunne også give gas. Den eneste ændring, vi laver, er at vi flytter den specielle gearstang over, som vi har fået lavet specielt til James, men det er nede i petitesserne.”
Fotograf: Birger Vilén.
2-9-2010 Checket programmetSe hvornår der skal køres ved GP Danmark
|