DTC MC Renault Clio Cup Renault Spider Cup Formel Ford Advan Cup
Udelukkelsen blev afgørende d. 28. oktober 2008
Jens Edman reflekterer på 2008-sæsonen


Mens der var mange kørere om buddet i kampen om Danish Touringcar Championship, så blev kampen om DTC Cuppen reelt set hurtigt til en duel mellem de to Peugeot 407-kørere Robert Schlünssen, Tyskland, og Jens Edman, Sverige.
 
Titlen gik køreren fra Team Peugeot Køge Sport, og det har udløst ros fra hans rival, der også har tænkt lidt over tingene.
 
”Jeg vil gerne gratulere Robert Schlünssen og hans team med mesterskabet. Det har været en hård kamp hele sæsonen. Desværre var vores resultater ikke tilstrækkelige til at vinde,” siger Jens Edman.
 
”Var vi ikke blevet udelukket på Ring Djursland tidligere på sæsonen, så havde vi vundet mesterskabet. Så små marginaler var der.”
 
Nærlæser man pointtabellen for DTC Cuppen, så vil man se, at Jens Edman faktisk var den kører, som scorede flest point totalt set i denne konkurrence. 347 points fik han samlet sammen mod de 333 points, som Robert Schlünssen. Men dels skulle de dårligste resultater slettes – og her havde Jens Edman gennemført flere løb end sin rival – dels måtte man ikke trække resultater fra løb, hvor man var blevet udelukket, fra. Og derfor blev et forspring på 14 point forvandlet til et minus på 13 point.
 
”Her på falderebet vil jeg også gerne takke alle i Team Go Racing, og jeg mener alle,” siger Jens Edman. ”Fra dem, som har lavet maden til dem, som har skruet på bilen. Det har været en meget sjov sæson, og jeg har trives rigtig godt med alle dem, jeg har arbejdet sammen med – de har taget god hånd om mig. Jeg vil også takke alle sponsorer og alle personer, som har støtte os. Jeg håber, at vi ses på racerbanerne til næste år, selv om jeg ikke ved, om jeg kommer til at køre til næste år.”
 
Fotograf: Birger Vilén.

Tilbage

Sponsor
Få 2 billetter
Sikker backup
Automatisk online backup. Bestil nu og få 2 stk. DTC paddock-billetter.
Afstemning

Hvem scorer flest point til Scandinavian Touring Car Cup ved GP Danmark?

Joakim Ahlberg
Mattias Anderson
Thed Björk
Michael Carlsen
Niels Christiansen
Robert Dahlgren
Fredrik Ekblom
Casper Elgaard
Roger Eriksson
Richard Göransson
Viktor Hallrup
Kim Holmgaard
Johan Kristoffersson
Jan Magnussen
Kim Morgan
Jens Møller
Jan Nilsson
Patrik Olsson
Tommy Rustad
Dick Sahlen
Robert Schlünssen
Johan Stureson
James Thompson
Jason Watt
DTC-shoppen
Undgå køen